Historien om Dalhoff Larsen & Horneman (DLH) er på samme tid både storslået og sørgelig. DLH blev grundlagt i 1908 som familieejet selskab og voksede via opkøb og organisk vækst til at blive en af Danmarks største selskaber med afdelinger i mere en 40 lande og en omsætning på over 5 mia. DKK da man var på sit højeste.
I 1986 blev selskabet børsnoteret og fortsatte sin vækst samt udenlandske ekspansion, men igennem det nye årtusinde så mødte selskabet stigende udfordringer med for høj gæld, og udfordringer i forretningsmodellen.
I 2013 besluttede aktionærerne at DLH skulle lukkes ned og at alle aktiver skulle frasælges successivt.
I 2016 købte MH Investment sammen med 2 Co-investorer DLH fondens samt en række hovedaktionærers aktier, og igangsatte en turnaround og oprydtning af selskabet samt en strategi til fremtidig going concern. Efter at have eksekveret på denne strategi i 2 år så kunne selskabet i 2018 præsentere sit bedste resultat i over 12 år, og herefter blev en strategisk review proces igangsat som udmøntede sig i et succesfuldt salg af den danske aktivitet til et konsortium bestående af det norske selskab Treschow Fritzøe AS og det svenske selskab Ljunghold AB.
DLH A/S bliver drevet videre som et nyt dansk selskab i en nordisk koncern, og herved er fremtiden for selskabet sikret.
På en generalforsamling d. 24 januar 2020 besluttede aktionærerne at drive selskabet videre i det nye navn Scandinavian Investment Group A/S (SIG) samt at aktiviteten skal fortsætte under den gældende formålsparagraf.